Køb af hvalp

Hvalpe kuld-BDet er vigtigt at socialisere hvalpene og det tager jeg meget seriøst, de er født og bor i vores stue, og jeg (Jannie) går hjemme og har derfor meget kontakt med dem. De første ca 3 uger, sover jeg ved dem, så der hele tiden er opsyn med dem. Så snart de får behov for at udforske “den store verden” færdes de rundt i huset, og kan komme ud i en hvalpegård i haven, hvor de regelmæssigt får besøg, af vores kat. Når de er blevet lidt større, kommer de på små gåture, i snor, hvor de får hilst på andre mennesker, heste og andet. De får lov at løbe omkring i haven og på marken, de kommer ud at køre i bil, og på bytur. Derudover har de stiftet bekendtskab med støvsuger og andre lyde der er i et almindeligt hjem.

     Når du køber hvalp hos os medfølger:

  • Halsbånd og rem.
  • Madplan og almene gode råd og oplysninger.
  • En hundebog af Karina Rasmussen, enten Hundesprog eller Hvalp i harmoni
  • En pose med den hvalpefoder som den har været vant til.
  • DKK stamtavle, købskontrakt og sundhedsbog.
  • Tæppe der lugter af mor og søskende.
  • Livslang support og hjælp
  • Du vælger selv din hvalp i samråd med os
  • Du får en hvalp der har fået meget kontakt med mennesker og andre dyr og er vant til støj af forskellig art
  • Hvalpen har fået ormekur som 3, 6 og 8 uger gammel.
  • Hvalpen er dyrelægeundersøgt, chippet og vaccineret som syv uger gammel.

Mange opdrættere tager et ekstra pengebeløb for hvalpen, for på den måde at tvinge køberne til at sundhedsundersøge hvalpen, når den er mellem 1,5- 2 år.  Hvis hvalpen ikke bliver det er pengene tabt.

Jeg bryder mig ikke om tvinge køberne, på den måde, men jeg vil selvfølgelig gerne have at hvalpen tjekkes for HD ( hofteledsdysplasi), AD ( albuedysplasi) og Patella luxation ( løse knæled), når hvalpen er ca 1,5år. Der skal købes attest hos Dansk kennel klub, og resultatet vil så blive registreret i DKK.

I vil også støde på opdrættere og andre ejere, der har meninger om mange andre undersøgelser som hunden bør gennemgå. Det er deres personlige holdninger og ikke noget der står skrevet nogen steder.

Du vil derudover altid være velkommen til at kontakte os, hvis der er noget du er i tvivl om eller vil spørge om.

BambinoHvalpe kuld-B